Fifs til den gode pressemeddelelse

En pressemeddelelse er den tekst, man sender til pressen, når man ønsker at de skal skrive ens historie. Men journalister modtager mange pressemeddelelser dagligt, og de har ikke lang tid til at sortere mellem de mange historier. Det er derfor smart at have en idé om, hvad journalisterne kigger efter.

Emnefeltet: hvad handler det om?

Det første der fanger journalisten, er emnet. Der er mange, der vælger at skrive hvor eller for hvem pressemeddelelsen gælder, men emnefeltet skal være langt mere fangende. I nogle tilfælde kan emnefeltet lyde så kedeligt, at journalisten afskriver teksten, før han eller hun har læst mere.

Medie og målgruppe

Det er de færreste nyheder, der kan betragtes som helt universelle. Og det er nok ikke lige dén nyhed, du har tænkt dig at bringe.

Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvilket medie der passer godt med din historie. Mediet hænger også tit sammen med målgruppen, så undersøg de forskellige aviser og se, hvem deres målgruppe er.

Citater og kilder

Journalister vil gerne have citater med i deres historier. Citater giver noget nærvær til historien, da et citat betyder, at læseren har noget helt konkret at forholde sig til.

Det er derfor en klar fordel, hvis du kan få et citat med ind i din pressemeddelelse. Derudover skal du huske at have kilder på de, der kommer med citaterne, så journalisten kan kontakte dem efterfølgende.

Kontaktinformation

En pressemeddelelse er altid en historie på nogens vegne. Hvis du fx skriver en pressemeddelelse for dit firma, så er det nødvendigt, at du oplyser om kontaktinformation, så journalisten kan kontakte dig/jer for yderligere detaljer.

Skriv i et sagligt sprog

Fordi en pressemeddelelse ofte skrives på egne vegne, omhandler teksten ofte noget, man brænder for. Det kan fx være, at der er kommet en ny lovgivning, der nedsætter jeres arbejdsvilkår, og det er det, du ønsker at gøre pressen opmærksom på. Her er det vigtigt, at du forholder dig sagligt til sagen og ikke lader dine følelser tage overhånd.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du skal håndtere din pressemeddelelser, så kan du stadig få hjælp til pressemeddelelse her.