For enhver virksomhed er markedsføring en af de vigtigste måder at fange offentlighedens opmærksomhed på, og det er altså en af de vigtigste veje til nye kunder. Men er der nogle tidspunkter, der er bedre at markedsføre på end andre? Og kan I som virksomhed gøre noget for, at det bliver det helt rette tidspunkt? Der er nogle forskellige ting, der kan gøre, at det er et rigtig godt tidspunkt at markedsføre på – det kan du læse mere om herunder.

I opstartsfasen er de fleste tidspunkter gode

I en virksomheds opstartsfase er det generelt bare vigtigt at få offentlighedens interesse, så der skal markedsføringen bare i gang. Det er selvfølgelig en god ide lige at have styr på virksomhedens formaliteter, og at du ved, hvor du gerne vil hen med virksomheden – men når du har styr på det, kan du sagtens gå i gang med at markedsføre straks efter. Her er spørgsmålet så bare, hvor mange penge du har at smide i markedsføringen, men det vil altid variere fra virksomhed til virksomhed.

Efter en renovation eller en flytning

Er I en virksomhed, hvor de fysiske rammer betyder meget, er det en virkelig god ide at markedsføre for virksomheden, lige efter lokalerne er blevet renoverede, eller I er flyttet i nye lokaler. Nye flotte lokaler på jeres hjemmeside og sociale medier vil helt klart tiltrække flere kunder, end hvis I fremviser jeres gamle, slidte lokaler og inventar. Samtidigt skal jeres markedsføring jo matche det, kunderne får ved et besøg, så det er vigtigt at få det opdateret uanset hvad. Er det f.eks. en restaurant, der skal markedsføres for, vil der helt sikkert komme flere kunder og spise, hvis det de ser online, er nyt, flot og indbydende. Inventar til restauranter kan bl.a. fås fra restaurantinventar.dk, og så er det bare i gang med at tage billeder bagefter.